Thorup Strand

Badestranden ved Thorup er nordvendt og har i modsætning til andre vesterhavsstrande groft sand med enkelte sten. Stranden afskærmes af klitter, bevokset med marehalm og benyttes både til badning, solbadning og strandaktiviteter.

Thorup Strand er omgivet af Vesterhavet og naturskønne plantager, hvor det rige dyreliv bl.a. omfatter kron- og rådyr.

Kyststrækningen i Thorup byder på mange spændende sten, så er man interesseret i geologi, er Thorup strand absolut et besøg værd.

Thorup Strand er ét af de få steder på vestkysten, hvor der stadig drives erhvervsfiskeri med både fra åben strand og er en af Europas største kystlandingspladser med 18 kuttere på stranden og direkte salg fra bådene, når de trækkes i land sidst på eftermiddagen..

I de omkringliggende plantager er der gode muligheder for cykel- og spadsereture, og i umiddelbar nærhed ligger Bulbjerg med Danmarks eneste fuglefjeld samt Svinkløv, som bl.a. er kendt for Svinkløv Badehotel.

Adresse:
Thorup Strand

9690 Fjerritslev.