Løkken Golfklub

Hav, strand, smukke omgivelser – og Løkken Golfklub. Så er banen lagt til uforglemmelige ferieoplevelser for golfspillere på alle niveauer.
Kun ca. 1 km. øst for Løkken badeby ligger Løkken Golfklub med sin 18 hullers velholdte bane i et fladt naturskønt område med skov, naturlige vandhazarder og beplantninger. Banen er anlagt med stor respekt for naturen og dyrelivet og har brede fairways og gode greens. Den stride vestenvind i området har stor indflydelse på enkelte huller, så banen er ikke let, men rimelig fair.

Løkken Golfklub byder tillige velkommen på en 9 hullers “Pay & Play” bane, hvor alle uanset erfaring kan prøve at spille en runde. Pay & Play har åben hele året, og udstyr kan lejes på turistkontoret.

Stedets helt nye klubhus har bl.a. fine omklædnings- og badefaciliteter, automater med forfriskninger, køkken med små lune retter, Proshop og en hyggelig opholdsstue og terasse.

Adresse:
Løkken Golfklub
Vrenstedvej 226
9480 Løkken

Telefon: (+45) 98 99 26 57
Fax: (+45) 98 99 26 58.