Jetsmark Hallen

Jetsmark Hallen står for kultur, natur, bevægelse og gastronomi. Hallen – eller idrætscenteret, som ligger små 10 km fra det skønne vesterhav og lige syd for Pandrup byder året rundt alle velkommen til unikke faciliteter for motionister og eliteidrætsudøvere og har velegnede lokaliteter til afholdelse af træningslejre, kurser, lejrskoleophold, firmaidrætsophold, messer, konferencer, større fester, koncerter, udstillinger og meget mere. I Jetsmark Hallen findes svømmehal med 3 bassiner, spa, massagedysere og rutchebane, sauna og omklædning med handicaptoilet, motionscenter og solarium. Og i idrætshallerne er der 2 håndboldbaner, bander til indendørsfodbold i begge haller, 10 badmintonbaner, 5 volleyballbaner, 4 basketballbaner, bander til floorball samt lydanlæg til tale og musik. Her er desuden 7 stk. 11-mands fodboldbaner, 3 stk. 7-mandsbaner og 1 kunstgræsbane, som udlejes efter aftale.
Jetsmark Hallen har plads til 70 overnattende gæster i meget handicapvenlige omgivelser med 1-6 sengesrum, eget bad og toilet samt adgang til thekøkken.

Adresse:
Jetsmark Hallen
Bredgade 140
9490 Pandrup

Telefon: (+45) 98 24 75 55.