Aalborg ZOO

Aalborg ZOO er på hele 8½ ha. og rummer 1600 af verdens dyr.

Aalborg ZOO er et besøg værd, idet haven altid har været helt i front med hensyn til at oprette spændende dyreanlæg, hvor man er helt tæt på dyrene. En bedre præsentation af verdens dyr finder man næppe noget andet sted.

Aalborg Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve den afrikanske elefant og Borneos store menneskeabe, orangutangen.

Omkring middagstid kan man se nogle af dyrene blive fodret – f.eks. søløverne, pingvinerne, orangutangerne eller næsebjørnene. Det er ofte en stor oplevelse for børn og barnlige sjæle. (Se tiderne på zoos hjemmeside, klik her)

I Den Afrikanske Landsby kan man ofte opleve spændende aktiviteter så som afrikansk madlavning og afrikansk dans. Landsbyen er omgivet af savanne og nogle af savannens dyr så som strudse, antiloper og giraffer.

Aalborg ZOO er omkranset af store gamle bøgetræer og med sine smukke anlæg, plæner og blomsterbede er den en fryd for øjet.

Er man blevet sulten af at vandre rundt i haven, kan man købe et måltid mad i havens hyggelige spisested, ”Skovbakken”.

Adresse:
Aalborg ZOO
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg
Tlf: (45) 9631 2929.