Aabybro Golfklub

Banen i Aabybro Golfklub er en kompakt bane med kort afstand mellem greens og tee-steder. Fairways og greens er gjort spændende ved anlæg af 9 søer, hvilket kombineret med en periodevis drilsk vind stiller krav til præcision og omtanke. Banen er en relativ flad bane, som ikke er fysisk krævende at gå. Fra gul tee måler banen 5642 meter. Fra rød tee måler banen 4800 meter.
I klubhuset findes opholdslokaler, automater med vand, øl, chokolade, bolde og tees, kaffe og chokolade samt informationsområde med almene oplysninger for en golfspiller. Vekselautomat forefindes desuden. Der er toilet (suppleret med toiletvogn for damer og herrer ved indgang til gårdspladsen). Ved klubhuset findes drivingrange og puttegreen
I Golfshoppen findes et bredt udvalg af golfudstyr og tilbehør fra mærkevarer og til den mere billige ende, og vi bistår gerne med råd, vejledning og skræddersyning af dit nye “sæt”.

Adresse:
Aabybro Golfklub
Skeelslundvej 3
9440 Aabybro

Telefon: (+45) 96 96 14 00.